Så er det blevet den tid på året igen hvor Notting Hill lægger gader til Europas største karneval. Igen, i tiden op til, begynder vi at tvivle på om det virkelig kan passe at der kommer mere end en million mennesker. Og igen i år tvivler vi overhovedet ikke spor når vi kommer ud i mængden. Det er helt sindssygt så mange mennesker der er!! Det er helt ubegribeligt.
Vi gik bare rundt et par timer om eftermiddagen på det, der skulle være “familiedagen”, og det er simpelthen for meget. Man kan ikke komme frem eller tilbage noget sted i Notting Hill og omegn. Man står simpelthen i kø for at gå ned ad gaden. Det er for vildt.
Vi fik set lidt optog, og det er sjovt, men det bliver hurtigt for meget for drengene. Og da Johan skal til New York i aften havde vi en bagkant.
I morgen tidlig stikker Signe og drengene af til Roehampton for at besøge svenskerne – og bliver givetvis nødt til at blive der for natten, for man kam ikke komme tilbage til Notting Hill mandag aften i karnevalsweekenden!