Der er sådan set ikke nogen tvivl om at Johan er for gammel til at tage til Roskilde Festival, men det er jo svært at gøre op med traditioner så man må tilpasse arrangementet i stedet for at kaste håndklædet i ringen.
For Johan (og de andre rødder) betød det at tage derned fredag og hjem søndag, men vigtigere: at bo i Nannas forældres lejlighed nede i Roskilde! Det gjorde mildest talt en verden til forskel at sove i en rigtig seng med et rigtigt tag over hovedet!
Så nej, vi er ikke så rock’n’roll længere. Men til gengæld har vi nok fundet formlen for de kommende tiders Roskilde! Vi er simpelthen blevet til dem vi sagde “så tag dog hjem, din gamle mand” til for 20 år siden! :-)