Jakobs første præsentation

Vi har jo nævnt at vi er rigtig glade for Jakobs skole. Og vi bliver gladere og gladere, for vi kan se de går op i ting, som vi synes er helt vildt vigtige, men som vi måske ikke nødvendigvis selv havde tænkt meget over. En af dem er, at de får børnene til at præsentere for hinanden så de vænner sig til at tale til større forsamlinger. Det ville vi sgu ønske vi havde lært da vi var 5!

Det er i et forum de kalder “Town Meeting” hvor klassen samles i “The Great Hall” og på skift fortæller et eller andet. Publikum er et par af de ældre klasser og de af forældrene der har lyst og tid til at komme. Den skarpsindige læser husker måske at Johan var pavestolt over at være den eneste far i hønsegården i sidste uge. Det var altså til denne lille event.

Denne gang skulle de hver præsentere en tegning af deres venner og vise tre billeder, de selv havde taget, af deres venner. De er bare så søde! Forældrene blev jo heller ikke mindre stolte af at Jakob stort set var med på et af billederne fra alle de andre børn.

Hvor er det bare fedt at de lærer både at holde præsentation og at forholde sig til deres venner. Vi tror vi har været ret heldige med den skole.

Videoen er lidt lang, men sød. I kan hoppe frem til 10:45 hvis I bare vil se Grumfeldyret.

httpvh://www.youtube.com/watch?v=c9_Be1qxFXs&hd=1


One Comments

  • farmor

    07/12/2011

    Kære Jakob
    Jeg har lgie set videoen med din præsentation. Hvor er du dygtig. Jeg synes det er utrolig flot, at du stiller dig op og fortæller. Og hvor synger i fint allesammen. Jeg kan se, at du er en rigtig god ven og at du har rigtig mange dejlige venner. Det er det bedste i hele verden.
    Jeg er så stolt af mit store Dumfeldyr!
    Og Farfar og jeg glæder os så meget til at se jer til jul. Jeg har lige talt dagene. Der er kun 14 dage til I kommer til Danmark. Hvor bliver det dejligt.
    Vil du give David og Far og Mor et stort knus fra Farfar og farmor
    Mange kærlige hilsner Farmor

    Reply

Leave a Reply