Der er ikke længe til vi skal til Indien, og selvom vi har forberedt en del synes vi slet ikke vi har forberedt nok. For eksempel har vi egentlig ikke rigtig tænkt over hvordan vi skal klare en 10 timers dagflyvning med to raske drenge! iPads kan gøre noget, men nok ikke det hele. Og vi har ikke pakket en eneste ting endnu!

Men det skal nu nok blive en god tur. Det er “Diwali” – hinduernes største højtid. De kalder de “Festival of Lights” så der skulle gerne være noget at se på. Vi starter med et par dage hos Jaq og Neil i Bangalore og tager så ned til et safariresort på Kabini-floden. De har deres egen elefant! Hvor cool er det? Vi er så der i 4 dage og har så et par dage mere i Bangalore inden vi skal hjem igen tirsdag.

Ingen af os har været i Indien før, og det føles lidt vildt at tage derud med to små børn, men det er jo ikke Somalia og vi skal bo hos nogle mennesker, der er pænt meget mere pertentlige end os, så vi er ret fortrøstningsfulde. Vi får dog nok hænderne fulde med to drenge på vores resort, hvor der er både flod, pool og vilde dyr, men det skal nok blive helt vildt sjovt.

Johan er lidt nervøs, for det er midt i den travle sæson og der er virkelig gang i den i øjeblikket. Men mon ikke de har mobilforbindelse selv ude på bøhlandet? Nej? Really? Hjælp!!

Diwali

Vi har været til den første forældrekonsultation i Jakobs nye skole. Vi holder jo ret skarpt øje, så vi kan godt se at det går OK. Især når alle mødrene overfalder Signe og siger at deres børn bare plager om at få playdates med Jakob. Men vi var alligevel lidt spændte på hvad de ville sige om vores Grumfeldyr.

Efter de fik plantet os i sofaen i klasselokalet, vist os billeder af Jakob, talt om vejret etc. ville vi gerne til sagen. Og det kom vi. For de sagde ligeud, at Jakob bare er fantastisk! De elsker at have ham i klassen for han gør så meget for alle eleverne. Han er super-velbalanceret, leger med alle, leger med alt, kan koncentrere sig, kan lege vildt, stiller spørgsmål, er nysgerrig, hjælpsom, sød, udfordrende, aktiv, lærende, ledende, interesseret. Simpelthen en superelev!

De var helt pinlige over ikke at have noget rigtigt fokus for hans udvikling, for de sagde at vi bare skal blive ved med at gøre det samme – at styrke ham i det han gør. De elsker ham helt vildt!

Tror I lige forældrene var lidt stolte?

Det er lørdag og det betyder jo fodbold i parken for drengene. Og som faktisk de fleste lørdage i denne Londonsensommer er vejret helt forrygende! Efterårsfriskt men med solen bagende fra en dybblå skyfri himmel så det er for varmt selv til sweater.

Begge drenge er bare kanon fodboldspillere i dag. David gør præcis hvad træneren siger og familien har en lille picnic i parken. Stickers er meget fortjent i dag.

Derhjemme bobler Johans patenterede gryderet i støbejernsgryden for kl 17 kommer svenskerne med alle deres børn. Det skal edermandme gå galt hvis det her ikke bare bliver en fantastisk dag!!

Vi har jo haft lidt tvivl omkring Jakobs skole. Det er en meget “blød” skole hvor de ikke går op i at børnene skal sidde på rækker og lære tal og bogstaver. Det var ikke helt det vi havde forventet men på den anden side passer det altså ret godt til vores prioriterer og temperament at der er plads til leg og mental udvikling. Så nu er vi faktisk blevet rigtig glade for den.

Det hænger også sammen med at Signe er blevet god til at “bruge” de forskellige aktiviteter de sætter op for børnene. F.eks. kan de låne en bog fra biblioteket i en uge af gangen, men da Signe fandt ud af at de skulle skrive titlen på bogen for at låne en ny fik Jalob besked på at låne en ny hver eneste dag. På den måde får han både trænet at skrive og at læse! Double whammy.

De er også ret kunstneriske og det holder vi altså også rigtig meget af! Nu skal vi bare have lidt tid til at lære Jakob at spille på sit klaver!

Mormor og morfar har været her i en lille uges tid. Eller det vil sige: Mormor kom søndag i sidste uge og morfar fulgte tirsdag. Men ærindet var ikke kun at besøge os. De havde nemlig valgt at deres efterårstur 2011 skulle gå til England så de drog afsted onsdag morgen og kom tilbage til os lørdag. Drengene var superglade for at se dem.

Da det jo kun blev en kort tur ville det ikke have givet meget mening at køre hele vejen herover, og da vi jo har en Aston Martin stående i indkørslen var det ikke det store problem at finde en sjov løsning. Desværre var det ikke helt lige så fantastisk vejr som i sidste weekend hvor det jo var højsommer, men det blev da til en god tur med taget nede langs sydkysten en af dagene.

Vi kan jo se på statistikken at I stadig læser med, men vi frygter lidt at I mister tålmodigheden og interessent når vi ikke skriver så længe.

Vi har haft megatravlt med alt muligt. Signe har haft nok at se til med at køre Jakob ind i den nye skole og prøve at etablere et nyt netværk. Johan har rejst og holdt global konference i London for hele verden. Gæster og venner. Indienplanlægning. Masser at se til.

Men mest af alt har vi haft travlt med at finde ud af hvor vi skal bo! Vi har ikke ville skrive noget, for vi har ikke ville “jinxe” det. Og det kan da også sagtens stadig gå galt men vi håber det virkelig ikke.

Sagen er den at vi jo lejer vores hus. Det har været OK, for vi har haft en urimelig lav leje efter London-forhold. Men pludselig skrev vores udlejer at de ville sælge huset og så var gode råd dyre. Skulle vi leje noget andet? Vil vi egentlig gerne købe noget? Skal vi have en have? Kunne vi forestille os at bo udenfor byen? Hvad har vi egentlig råd til? Hvornår kommer vi tilbage til Danmark? Er vi bare glade for vores hus fordi vi har vænnet os til svaghederne? Men mest af alt: Hvad er vores hus værd og hvad vil vi give for det?

Hovederne har i dén grad været i blød og de store forhandlingsteknikker har været i brug. Men da overvejelserne var overstået var beslutningen nem. Vi vil gerne købe “vores” hus. Og så var det bare er spørgsmål om pris.

Men den blev også klaret og prisen er aftalt. Hvis vi var i Danmark ville huset været købt, men det er vi ikke, så vi holder stadig alle ti fingre krydset indtil vi hele proceduren er overstået. Hvis I kan krydse for os vil vi være taknemmelige, for når vi nu har besluttet at det er det vi vil, vil det altså være for surt at det ikke lykkes og vi skal til at flytte.

Vi har heller ikke råd til noget andet i Notting Hill så hvis vi ikke får det her må vi nok se i øjnene at vi skal til forstæderne. Og det er vi ikke klar til, så hold de fingre krydset!!

Historien om Bulmer Mews