Omkring i New York

Det er ikke nemt at være ene mor i New York med to levende unger. David sidder jo spændt fast i klapvognen, men det er lidt sværere med Jakob for selv en stor drengs små ben kan ikke gå hele New York rundt.

Men heldigvis har vi Jakobs scooter (løbehjul) med. Det er simpelthen uvurderligt! Når far er med holder han Jakob i hånden og trækker ham rundt. Når det bare er mor holder han fast i klapvognen.

Selvfølgelig bliver han træt, men slet ikke i nærheden af lige så meget som hvis han skulle gå. Og der går ikke 2 minutter uden der er nogen der enten falder i svime over hvor nuttet han er eller nogen der opdager hvor genial en måde det er at komme omkring med børn i en storby.


Leave a Reply