Dronningen havde givet os allesammen fri i fredags, så der var endnu en lang weekend til os i denne weekend. Men ikke nok med at fredag var fri. Mandag er en “Bank Holiday”, som de kalder det, så vi har i virkeligheden kun haft tre arbejdsdage siden forrige torsdag (hvis man altså ikke lige arbejder for amerikanerne). Men Kristian og Vibeke er her jo med ungerne, så vi har haft masser af tid til at være sammen.
Vejret er fantastisk – det er faktisk næsten for meget – så vi skulle og nyde det. Men hvor tager man hen med fire unger, når man har været i parken et par gange allerede? Battersea Park Zoo! En børnezoo, kun 33 minutter gennem London-trafikken i bus. Og når man er 4 og 5 er selve busturen muligvis den største attraktion.
Men monkeyerne kunne nu også godt få ungerne op af stolen. Og David fik en ny ven, som han fodrede med blade. Der var tre legepladser og naturligvis is. Det var en fest.
Billedeshow her:
Battersea Zoo April 2011 |
farmor
02/05/2011Kære alle
Sikke en tur I har haft. David der hengiver sig til en stor rød traktor med fløjlskasketten på sned. Det er verdensklasse!! Og Jakob, der kan gynge lige så højt, som gyngen kan komme. Ovenikøbet mens han står op.Det er flot.
Det er dejligt at familien kommer på besøg, så fætrene og kusinerne får nogle dejlige fælles oplevelser. Hils dem allesammen og giv dem et knus fra Farmor og Farfar