Browse Month

January 2011

Den sidste middag

Vi er tilbage i vores hverdag i London, og det betyder blandt andet middag med vores engelske venner, som altid er gode til at vende huset på den anden ende med alle deres børn.

Men denne middag var speciel, for det er den sidste vi har med dem i meget lang tid. De flytter nemlig til Indien i morgen! Det var faktisk derfor vi for længe siden aftalte at de skulle komme forbi, for hele deres hus er pakket ned, og vi ved at Jakob kommer til at savne Izzy.

Vi kommer også til at savne dem! Det er altid lidt crazy når vi er sammen, men det er hyggeligt og vi er gode til at slappe af sammen. Men man bliver jo også tæt når vi har set deres tre børn vokse op sammen med vores drenge, og delt “glæder og sorger” som fx. da de fandt ud af at lille Isaac var døv og vores Glamping-ture sammen.

Notting Hill bliver faktisk ikke helt det samme uden dem rundt om hjørnet. Ret trist…

(Billedet er fra Jakobs fødselsdag)

…og så den anden vej!

Så er vi på vej tilbage til London igen. Det har været så dejligt, men det bliver også dejligt at komme hjem og bare være den lille familie igen!

Som altid troede vi det var løgn da vi havde samlet alt vore gylle! No way det kunne være i bilen! Men efter en times omhyggelig pakning havde vi sgu bakset det hele ind i bagagerummet!!

Vi vidste ikke helt om vi kunne stole på vejret, så vi valgte at være på den sikre side og køre tidligt. Og det viste sig at være mere end heldigt, for da vi nåede Kolding begyndte det at sne med tung og glat tøsne. Kun et spor hele vejen på tværs af Jylland og 60 i timen. Da vi så ankom til Esbjerg gik trafikmeldingerne amok med advarsler om både ufremkommelig sne og isslag. Så endnu en gang var vi bare heldige. Normalt er vi ikke kendt for at være i god tid, men når vi så endelig er, viser det sig at være verdens bedste ide! Dejligt.

Nu sidder vi og keder os i færgekøen og ser isslaget lægge sig over bilen.

Tak for i år!!!

Fladt

Bilen føltes mærkelig lige fra da vi kørte fra mormor og morfar mod Ane og Morten. Først troede vi det var luftaffjedringen, men ca. halvvejs var det tydeligt at det var en mere velkendt følelse. Og ganske rigtigt: En tur rundt om bilen viste et fuldstændig fladt baghjul. Midt i sneen. Om aftenen. Med to børn i bilen. Oh dear.

Der var ikke meget at gøre i mørket. Og heller ikke noget sted at holde. Så vi listede lige så stille ned til tanken i Jægersborg, hvor der var lidt bedre arbejdsforhold. Johan har heldigvis skiftet hjul før, men det er en smule intimiderende at stå overfor 2,6 tons moderne elektronik og skulle flå det fra hinanden. Men udstyret var i orden og en lille halv time senere var vi på vej mod Ane og Morten igen, hvor vi i øvrigt havde en helt vildt hyggelig aften!!

Jakob var ret imponeret over far…

Vi er gæsterne fra helvede!

Vi holdt nytårsaften hos Mette og Morten i Hillerød, og det var vildt hyggeligt! Vi stod for maden og havde lavet det hele lidt børnevenligt med tapas og mange retter. Og det var en stor succes, synes vi selv!

Men vi er simpelthen blevet gæsterne fra helvede, for nu – 30 timer efter vi ankom i går – er vi her stadig!!