Fladt

Bilen føltes mærkelig lige fra da vi kørte fra mormor og morfar mod Ane og Morten. Først troede vi det var luftaffjedringen, men ca. halvvejs var det tydeligt at det var en mere velkendt følelse. Og ganske rigtigt: En tur rundt om bilen viste et fuldstændig fladt baghjul. Midt i sneen. Om aftenen. Med to børn i bilen. Oh dear.

Der var ikke meget at gøre i mørket. Og heller ikke noget sted at holde. Så vi listede lige så stille ned til tanken i Jægersborg, hvor der var lidt bedre arbejdsforhold. Johan har heldigvis skiftet hjul før, men det er en smule intimiderende at stå overfor 2,6 tons moderne elektronik og skulle flå det fra hinanden. Men udstyret var i orden og en lille halv time senere var vi på vej mod Ane og Morten igen, hvor vi i øvrigt havde en helt vildt hyggelig aften!!

Jakob var ret imponeret over far…


Leave a Reply