Uden støttehjul!! Det tog dælenme ikke lang tid! Vi tog drengenes nye cykler med ud i mews’en, men Jakob kunne ikke rigtig køre, for der var en stor varebil der tog det meste af pladsen, så vi gik rundt om hjørnet til den store forladte parkeringsplads bagved Marks & Spencers.
Faren holdt Jakob i nakken et par gange frem og tilbage. Moren overtog da han fandt ud af pedalerne og 10 minutter efter vi var startet kørte han selv! Vi skal selvfølgelig lige træne at bremse og så videre, men det er da lidt vildt at han stort set bare sætter sig op på cyklen og kører.
Han har haft en løbecykel (altså uden pedaler), så han har lært balancen, at styre, bremse med fødderne og det hele. Så vi må konstatere at man kan springe støttehjulene over hvis man planlægger det godt nok.
Forældrene er superstolte!!
httpvh://www.youtube.com/watch?v=eySTJpjwitg
farmor
17/10/2010Kære Jakob
Hvor er du dygtig! Tænk, at du allerede kan cykle helt alene. Og sikke en flot cykel, du har fået. Det bliver sjovt at suse afsted ovre i parken Jeg glæder mig til at se dig cykle!
Mange kærlige hilsner til dig, Sniffelaf og Mor og Far fra Farmor og Farfar