Browse Month

August 2010

Så skriver Jakob på computer

Jakob tog mors computer og begyndte at tale om bogstaverne på tasteturet. Mor åbnede Word og Jakob skrev – helt alene, uden hjælp – JAKOB! To gange! Alene! Vi ved jo godt at han kan stave sit navn, og at han kender bogstaverne. Men alligevel. Vi var rimelig overraskede. Og imponerede!

Han er 3 ÅR!!! :-)

Vi er ikke særlig aktive på bloggen

Og det er sådan set fordi vi ikke er særlig aktive i det hele taget.

Drengene har været i nursery i denne uge. De har nydt det, selvom David begynder at lægge lige lovlig meget beslag på sin storebror, siger de. Han kommer tilsyneladende ind på hans stue og henter ham, så han ikke kan lege i fred med sine venner. Selvfølgelig er det ikke ideelt, men det er så dejligt at de er gode venner. Vi ser lidt på hvad mulighederne er for Jakob. Han skal først starte i skole til næste år, men en del af hans venner starter allerede i år, så måske er det også tid til forandring for ham. Vi tænker på måske at tage ham over i en nursery på den internationale skole, men vægter stadig for og imod.

Signe har brugt tid på at få hjemmet organiseret igen efter mere end 4 uger i Danmark. Johan arbejder bare…

Picnic

Neil og Jaq, og alle deres børn, har sat os i stævne i parken. Vi har købt mad og vino og både børn og voksne hygger sig enormt i de store træers skygge. Vi mødtes kl. 12 og ungerne har haft en fest! Vi er skiftedes til at løbe med dem til enten toiletterne eller karusellen, og efterhånden som folk har set at vejret holder er der blevet mere og mere crowded. Men det er stadig bare rigtig dejligt. Vi elsker London!

Den 6. bryllupsdag

Det er jo en floskel at sige at tiden flyver, men det gør den altså! I dag er det 6 år siden vi blev gift!! Det er helt vildt! En gang i mellem synes vi egentlig ikke vi har været gift så længe. Vi havde jo et helt liv inden vi besluttede os for at blive gift! Men for det meste virker det som om vi altid har været gift, haft to dejlige drenge og boet i London. 6 år. En 6-del af vores liv. Halvdelen af den tid vi har været kærester. Det er rigtig dejligt.

Så i aften kommer Trudy fra nursery og passer drengene, og mor og far skal ud og fejre hinanden lidt. Vi har debatteret lidt hvad vi skulle lave. Det er faktisk første gang vi skal ud alene i London. Altså, vi har været ude uden drengene før, men altid sammen med andre. I dag er det bare os to. Så efter at have overvejet alle Michelin-restauranterne i London har vi faktisk valgt bare at gå ned på vores ultra-lokale, men fantastiske, italiener. Men inden, et par drinks på The Electric på Portobello Road og nok også lige et stop på Prince Albert rundt om hjørnet. Når vi nu endelig er bare os to skal vi også nyde at vi bor lige midt i det hele – og for en gangs skyld mærke Notting Hill som voksne.

J&S184

Vi er vist ved at blive gamle

Efter en lidt hård uge havde vi talt om, hvad vi skulle fredag aften. Efter et hurtigt vue henover mediecenteret faldt valget på den nyeste James Bond film i HD på storskærmen. Det var også på tide vi fik set den.

Så vi lagde ungerne i seng, købte sushi og satte os til rette i sofaen. Og på trods af, at vi faktisk allerede 2 minutter inde i filmen begyndte at tale om, at handlingen da var lidt genkendelig, var det faktisk først halvt inde i filmen at vi endeligt nåede til konklussionen,, at vi havde set filmen! Vi er vist blevet gamle…

Og jo, vi så den igen, for vi kunne jo tilsyneladende ikke huske den alligevel. Signe faldt i søvn på sofaen. Johan legede med mediecenteret. Endnu en fredag i rækken.

Home Sweet Home

homesweethome

Efter en laaang, dejlig ferie i Danmark (næsten fem uger for Signe og drengene – godt to uger for Johan) er vi nu tilbage i vores lille hus i Notting Hill. Og det er bare skønt! Jakob kastede sig over sit legetøj så snart vi kom ind af døren. David løb bare rundt og grinede!

Vejret er fantastisk i London. Ikke for varmt, men absolut ikke koldt. Ungerne er i Nursery i dag og Johan er på kontoret, så Signe har hele dagen til at læse de fem Alt for Damerne der er kommet mens vi var væk. Og lige vaske hele familiens tøj, desværre.

Vi har haft en rigtig dejlig ferie i Danmark. Det var skønt at være så meget sammen med familien, og det var dejligt at se dem af jer vi nåede at se. Som sædvanlig blev det ikke til jer alle sammen, og det er rigtig ærgerligt. Men sådan er det.

August er den store feriemåned i England, så forhåbentlig vil der være stille nok på kontoret til at Johan kan tage en dag her og dér. Vi skal se Toy Story 3 i 3D, gå ture i Notting Hill, på Borough Market, i Legoland i Windsor, i parken og meget, meget mere. Vi skal rigtig nyde at vi bor i London!