Vi er i Legoland Windsor!! Johan har taget fri i dag og vi har sat Bouetterne i stævne i Legoland i Windsor, lige uden for London. Vi havde håbet at når det nu var på en fredag (og altså ikke i weekenden) ville der ikke være så mange mennesker, men allerede da vi ankom var det klart at en enorm parkeringsplads fyldt med biler allerede kl. 11 ville betyde enorme køer indenfor! Og det er der!! Det betyder desværre at meget af dagen er gået med at stå og vente, men udover det har det været helt kanon! Ungerne har en fest og her er faktisk ganske voksenvenligt, så det er blevet til en rigtig hyggelig dag. Og det er lidt hyggeligt at vise sine børn det, som muligvis var en af de største oplevelser i vores egne liv for 32-34 år siden! ;-) Vi står lige nu i køen for at komme på “driving school”. Jakob er ved at gå ud af sit gode skind over ventetiden.
UPDATE: Her er billederne til dem af jer der er vilde med det. Mor.
Legoland August 2010 |