Der var valg i går, og som nogle af dem der ikke kan stemme, er vi faktisk ret glade for at det er overstået, for de har sgu ikke talt om andet i de sidste mange uger og måneder. De tager det meget alvorligt, og det er jo sådan set også fint nok, men det er lidt svært at få engagementet op i gear, når man alligevel ikke kan være en del af det.
Men nogle af dem er så engagerede at de pådutter deres holdninger og bekymringer på os andre. For eksempel spurgte vores taxachauffør forleden, da vi var på vej hjem fra Borough Market, om vi så ville forlade landet igen i næste uge? Vi forstod ikke helt hvad han mente, men han forklarede: “You know, after the election ruins the country!”.
Det er jo ikke helt ligesom i Danmark, hvor alle politikkerne er socialdemokrater…