Til at begynde med var det faktisk lidt sjovt. Vi fik en ekstra dag i New York, og vi kunne stadig nå tilbage til København/London i tide til Anders og Benedictes besøg. Vi fik de sidste to sæder på en Continental flyver til København, og vi kunne nå at bruge vores oprindelige billetter tilbage til London.
Men nu har vi lige fået at vide at luftrummet nu er lukket indtil mindst kl. 08 i morgen, så der er meget lille chance for at vores fly, der skal lande kl. 7.35, overhovedet letter fra NY.
I går vidste vi, at vi ikke ville komme hjem til tiden, så da vi havde fået et nyt fly, forlænget vores hotel og Johan havde konverteret sine møder til conference calls, var vi klar til endnu en dag i New York. Men i dag bliver det nok anderledes. Meget tyder på at vi ender i lufthavnen på en bænk og venter på at få at vide om vores fly flyver eller ej. Hvis det ikke gør, må vi så kæmpe os tilbage til øen og finde et hotel igen. Så er det ligesom mere besvær end eventyr!
Måske skal vi bare udsætte vores fly til i morgen, så vi ikke er i limbo hele dagen, men udover at vi savner ungerne og trækker seriøse veksler på Ulla og Gunnar (vi kunne jo godt tænke os at de tør passe igen en anden gang), så er det slet ikke sikkert at der er sæder på fly i morgen. Der bliver jo hele tiden akkumuleret folk, der ikke kan komme hjem, så der bliver færre og færre sæder – selv hvis man går længere frem i tiden. Det er lidt et spil. Et ret dyrt og ikke særlig sjovt spil…
Men det kunne være værre. Johan har kollegaer fanget i Bucharest, Warszawa, Madrid, Prag, Atlanta, Düsseldorf, Paris, Wien… New York ER altså ikke det værste sted at være fanget. Men det er ikke så sjovt længere…
