Bye bye lulu!

Vi har længe talt om hvornår det skulle være, og har også forsøgt at styre Jakob ind på tanken om, at store drenge jo ikke bruger lulu (Jakobs ord for sut. Lang historie!). Men det kom alligevel som en overraskelse da Jakob pludselig sagde at han ville have en gave og var klar til at opgive lulu for at få den. Moren gjorde konsekvenserne helt soleklart for ham, og han gav selv beholdningen til damen i butikken. 30 sekunder og Jakob var lulufri.

Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle tro eller synes, men tænkte at vi i hvert fald skulle benytte lejligheden til at prøve. Og det viser sig at være den rigtige beslutning. Jakob har ikke brugt sut siden i fredags!

IMG_0724

Det var en ret hård første nat! Det gik lige at gå i seng uden, og de første par gange han vågnede kunne moren få ham til ro igen. Men kl. 5.15 gik den ikke længere. “Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu! Jeg vil have min lulu!” Moren stod op og gik på opdagelse i afledningsmanøvrer. Det var hårdt for os alle sammen, for han er jo bare så søøød!

Siden er det gået bedre og bedre. Han er fuldstændig klar over premissen. Især at han ikke må tage Snifs lulu! Og han er da heller ikke faldet i endnu. Han afleder endog sig selv: “Jeg vil gerne ha’… Jeg vil gerne ha’… Eerr… Jeg vil gerne ha’… En is!”

Vi var så stolte af vores store dreng at vi gik i Westfield i lørdags og lod ham gå nuts i Disney butikken. Han var nu egentlig meget beskeden, og valgte kun den Cars ambulance, som vi havde aftalt var “hovedpræmien” for ikke at bruge lulu, og så 2-3 andre cars. Nu er udfordringen så at han vil sove med dem i stedet!


One Comments

  • Morten

    17/03/2010

    Dyyyygtiig! :-)

    Reply

Leave a Reply