Så er vi hjemme igen

Vi tog jo alle sammen til Danmark i sidste weekend hvor vi skulle til Daniels (Vibeke og Kristians) dåb. Super hyggeligt og i det hele taget en god weekend. Johan tog hjem til London søndag aften, men Signe og drengene blev hos mormor og morfar til en uge med stramt program.

Familien blev igen samlet torsdag aften sent, hvor Johan kom tilbage til Danmark. Fredag og lørdag blev brugt på ren afslapning og shopping (og Johan havde et møde fredag) og søndag var der endnu en dåb. Clotilde (Mette og Mortens) blev døbt og Johan var gudfar. Han er meget stolt. Det var også super hyggeligt, og rigtig dejligt at få set en masse af vennerne som vi ellers har forsømt.

Så efter henholdvis halvanden uge og/eller to weekender i Danmark er vi nu tilbage i London. Det var en lang tur hjem, og barnedåben i morges startede kl. 9.00 i Hillerød, så vi er godt nok godt brugt lige nu. Drengene er gået omkuld for længst og nu gør vi det samme.

Vi arbejder allerede på den næste tur til Danmark om en godt måneds tid. Vi glæder os.


Leave a Reply