Man har jo brug for lidt luksus ind i mellem, og det er noget Elisabeth og Michael er gode til! Elisabeth er Johans kusine, som også bor i London. Vi har ikke set dem lige så meget som vi gerne ville på det sidste, så da vi var forbi dem forleden for at møde Alexander – den nyest tilkomne til familien – foreslog de at vi brugte den følgende søndag på en tur i ‘the English countryside’ med tilhørende fantastisk frokost på Four Seasons hotel i Hampshire.
Det hører til historien, at Johan havde brokket sig over aldrig at have tid til at køre i sin Aston Martin, og at Michael fik sin Bentley Continental GT om lørdagen, så det hele var lidt en undskyldning for at give bilerne lidt snoet landevej under hjulene.
Som så ofte før viste det sig dog at være et logistisk mareridt at prøve at få både børn og bil til Sydengland, så vi endte med bare at tage Range Roveren. Værre ting kan da også overgå en. Michael kom i sin nye bil og Johan fik en rigtig god tur.
Men sportsvogn eller ikke, Four Seasons Bistro bød muligvis på den lækreste buffet vi nogensinde har fået! Og i det hele taget det bedste måltid vi har fået lang tid! Der var det hele! Selv en børnebuffet. Derudover 6 andre buffeter, inklusive en risottobuffet hvor man kunne få sin risotto lavet præcis som man ønsker. Lammet var fra baghaven og helt fantastisk. Jakob var særligt betaget af manden, der lavede pandekager til ham. Han opførte sig i øvrigt eksemplarisk. Det er altså en fornøjelse!!
Jesper
10/02/2010Det ville også være helt vildt irriterende, hvis man kørte langt ud på landet for at spise godt, og det hele så blev ødelagt fordi pandekage-manden ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt…