Signes ekstremt organiserede tyske veninde Christina havde arrangeret at ungerne skulle møde Santa i dag. Der var bestilt tid og det hele, så vi skulle bare dukke op. Og jeg siger vi, fordi hele familien var med. Johan trodsede travlheden og tog senere på arbejde så han kunne være med hos Santa.
Det var rigtig hyggeligt. Jakob sprang op til ham og var helt klar på at der skulle råbes CHEEEEESE når der skulle tages billede. Et billede, som vi har fået både til opslagstavlen og på maven af en bamse. Det gik til et godt formål, så vi syntes vi skulle købe lidt forskelligt.
Max skulle overtales til at tale med Santa, og selvom det måske ikke er et dårligt tegn, at en 3-årig ikke bare springer op på skødet af en fremmed mand, er vi alligevel bare så glade for at Jakob er så åben og frisk på at prøve nye ting.
Snif sov.