Vi har ikke sovet meget i de sidste par nætter. Stakkels lille Snif er ved at få de første tænder og har stort set ikke sovet i de sidste tre nætter. Det betyder jo naturligvis at forældrene heller ikke har sovet, og det er sgu lidt hårdt. Især fordi Jakob har sovet som en sten, så der er fuldt blus på fra kl 7.
Til dem der ikke ved så får små børn, der får tænder, høj feber, så der er rigeligt at bekymre sig om. Det eneste der har kunne få et smil frem er storebror. Verdens sødeste storebror behøver bare kigge på sin lillebror og han er et stort smil. Selv hvis det er vild tumling, er det bare en fest når det er storebror.
Heldigvis tyder alt på at han er tilbage i god form i dag. Men det har fandeme været hårdt. Og der går nok ikke længe før han tager en tur mere. Men indtil da nyder vi den sødeste lille Sniffelaf.