Tiden, hvor vi bare kunne lægge Snif på gulvet et sted med lidt legetøj, og være nogenlunde sikre på at han blev inden for en rimelig lille radius, er forbi!

Han er godt nok ikke oppe på alle fire endnu, men det forhindrer ham overhovedet ikke i at kravle. Han gør det bare på maven. Og han er sgu hurtig! Det betyder desværre at vi skal have trappelågerne på igen, og så er Jakobs adgang til de andre etager jo desværre også begrænset. Men det går nok.

Det er godt nok gået hurtigt. Vi husker det som om det tog meget længere tid første gang, men det er nok bare fordi det var helt nyt det hele, og fordi der var lidt mere ro på.

Det er jo godt de bliver ældre og kan mere selv, for så kan det være forældrene måske snart kan overlade dem begge til en babysitter og komme lidt ud! Det er lidt hårdt at være helt uden bedsteforældre, der lige kan aflaste lidt ind i mellem.

I dag er det 5 år siden vi blev gift! Det er helt vildt som tiden flyver.

Og så alligevel ikke…

Siden den fantastiske dag for 5 år siden (Best. Day. Ever!) er vi flyttet til London, har fået to børn, Signe er blevet kandidat og Johan globalt ansvarlig. Vi tror faktisk ikke vi havde kunne følge med, hvis der var sket meget mere.

Ingen tvivl om at vi har haft 5 helt aldeles fantastiske år! Og det mest fantastiske er nok, at – trods børn og hårdt arbejde – er vi lige så forelskede som for 5 år siden. Det er ikke en selvfølge, og vi er rigtig taknemmelige for at være så heldige.

Vi tror Snif begynder at kravle i dag. Han har en lidt underlig teknik hvor han stort set har styr på benene, men ikke altid får armene med, så han ligner lidt en strandet sæl. Men hvis han har noget at kravle for og række ud efter, går det meget fint. Vi træner og håber vi kan vise Storebror en lille kravlefis i eftermiddag, når han kommer hjem fra nursery.

Da Johan kom tilbage til London for 3 uger siden var der ikke noget varmt vand. Gas-vandvarmeren var røget og der var vand i køkkenet. Ingen ved hvordan det er sket, men den er simpelthen rustet op indefra på kun 6 år.

Men der var jo en grund til at Johan var kommet tidligere hjem, så der var ikke meget tid til at sætte systemet igang til at få det fixet, så bad var på gammeldags manér med kogt vand i en balje og hovedet under den (meget) kolde hane.

Lidt blev der kommunikeret, men det var stærkt besværliggjort af, at udlejeren er på ferie i Australien og British Gas ikke engang kan give tilbud på reperationsarbejde uden at udlejeren er til stede. Meget underligt.

Så da familien kom tilbage alle sammen for godt en uge siden var der stadig ikke noget varme eller varmt vand. Signe rullede det hele i stilling, og allerede tirsdag var de første skridt taget til at få det hele på plads. Hjælp fra naboen – udlejers søster – og ingen hjælp fra British Gas fik tingene til at ske. Første og vigtigste skridt var at få nødvarmeren til at virke, så vi kan tænde for en kæmpe dypkoger i tanken og få varmt vand en time senere.

Men det skulle alligevel tage en fuld uge før der virkelig skete noget. I går og i dag har blikkenslager Colin kæmpet med at få en ny vandvarmer på plads i det lille skab i køkkenet. Systemet skal tømmes, skylles igennem, udluftes, og nye indtag og afløb skal installeres. Han kom tidligt i morges, men der skal en elektrikker på før vi kan konstatere om det virker, så vi holder fingrene krydset.

Det er søndag. Det er sommer. Det betyder at familien er i parken! I dag faldt valget på Holland Park, så vi kunne komme forbi Paul’s og få sandwich. Jakob fik en olivenkringle.

Der er lidt mere ro på i Holland Park, og selvom legepladsen er en del mindre en Princess Diana’s Memorial Playground i Kensington Gardens, er den helt fin til en times tid.

Vi skal bare slappe af resten af dagen, men først skal vi lige en tur i legetøjsbutikken på High Street Kensington, for vores drenge er bare så helt vildt søde!

Der er et par roadtrips der står særlig højt på listen over mindeværdige ting. Øverst står vores tur rundt Europa på må og få i Mini’en, men Johans spontane tur til Chartres med Morten, for at spise løgsuppe, er der også.

Men der er ingen tvivl om at der nu er endnu en på listen: Johan og onkel Jakobs tur fra København til Paris og til London. I Aston Martin. Åbent hele vejen!

Vi forlod København kl 11 i søndags med næsen sydvendt. Der var desværre vejarbejde, og dertil hørende køer, på det meste af de tyske autobahns, men det var alligevel en rigtig fin tur. Især den lidt uventede tur ind omkring Düsseldorf, hvor racerbilen virkelig kunne vise sit værd gennem bjergpas og tunneler. Det var meget smukt, og alle Porscher vi mødte på vejen følte at de lige måtte pisse territoriet af. Det fik de lov til.

Turen tog dog lidt længere end forventet, så den var 02 før vi trillede op foran hotel La Tremoille – et ultralækkert, gammelt hotel i hjertet af Paris. Vi havde arrangeret parkering, og da de vidste vi kom i en Aston, havde de reserveret pladsen lige uden foran hotellet Meget tættere kommer man altså ikke på at være James Bond!

Efter en fortjent lur (i en dobbeltseng med kun et lagen/dyne) gik Jakob ud for at opleve Paris, mens Johan tog til sit møde. Kl. 17 mødtes de igen til en bøf, inden turen gik mod London.

Regnen var holdt op, så taget var nede igen. De franske motorveje er fantastiske, og man har dem for sig selv. Det er sjovt i en sjov bil. London blev ramt kl 23.30 med alle i god behold – vindblæste og solbrændte, men med kæmpe smil!

36 timers tur. 20 timer i Aston med taget nede. Priceless!