Det er lørdag, solen skinner, det er sommervarmt og kostskolen i Barnes har 500 års jubilæum og stort arrangement i dag. Så vi stod op, pakkede børn og kølig hvidvin, og drog mod Little Sweden i Barnes (AKA hos Anna og Stefan).
Nu sidder vi i haven. Stefan har en høne på grillen, hvidvinen er ualmindelig god, og Ave Maria flyder dejligt fra jubilæumskoncerten i parken som haven støder direkte op til. Børnene leger, forældrene hygger sig og livet er i det hele taget lige til at holde ud :-)