Der er gang i familieaktiviteterne i øjeblikket. Signe og Christina – som har Max på Jakobs alder og Paula på et år – har meldt sig til børne cooking class torsdag formiddag i Notting Hill Life Center lige rundt om hjørnet. Det er ekstremt hektisk, men sjovt, og underne elsker det. De får rent faktisk lov til at lave mad under instruktion af en kok, så selvom det meste af tiden går med at svine et køkken til, kommer der også mad ud på den anden side.
Men med Jakob i nursery mandag-onsdag, og cooking class torsdag er der jo stadig plads til aktiviteter om fredagen, så i dag prøver Signe (og Christina plus alle børnene) lykken med familie-yoga. Vi er ikke i tvivl om at Signe vil synes det er sjovt, men det bliver spændende at høre hvad Jakob syntes om det. Det er ikke sikkert at Snif kommer til at deltage så aktivt, men han er da med.
Bagefter er der helt sikkert tid til den traditionelle frokost på Ask eller Zizi’s og måske en tur på legepladsen i Kensington Gardens, hvis vejret tillader det. Alt i alt er der lagt op til endnu en rigtig god fredag.