Natten til torsdag fik Johan en email fra sine amerikanske kollegaer: "Kan du komme til New York i næste uge? Eller faktisk allerede på søndag?" Helt atypisk var det faktisk muligt at smide det arbejde der var på hånden, så det kunne lade sig gøre, og da det er en afsindig spændende opgave, var det ikke svært at få det arrangeret.
Desværre er det lidt sværere at skulle forlade familien med så kort varsel. Især fordi Johan skal til Danmark i slutningen af ugen, så det bliver næsten til en hel uge uden samlet familie.
Signe synes naturligvis heller ikke at det ligefrem er en fest at stå med det hele alene, men får heldigvis besøg af Kristian, Vibeke og Lærke, så det bliver helt sikkert en hyggelig uge alligevel.
Men det er blevet søndag, og selvom (eller måske netop fordi) det har været en fantastisk familieweekend, og søndagen blev tilbragt på legepladsen, var Grumfeldyret ikke helt tilfreds med at far skulle gå. Efter han havde sagt et par "Daddy ud og flyve" fik han et jeg-har-fået-en-bedre-idé anigtsudtrykket på og sagde glad "Daddy blive hjemme!". Men selvom vi allesammen helst ville have at det var Grumfeldyret der bestemte, og ikke amerikanerne, er næsen vendt mod New York.
Det bliver en god tur, med tid til at besøge Fredrik og en rigtig spændende præsentation, men selvom man tager fra New York onsdag aften kommer man først til London torsdag morgen. Og det bliver et kort visit, for samme torsdag skal Johan til Danmark.
Det ville have været mere praktisk bare at flyve fra New York til Danmark, men Signe er trods alt ret tilfreds med at der er indlagt et pitstop i London så familien kan være lidt sammen, selvom det kun er kort.
Lørdag er vi allesammen sammen igen for good, og vi har ikke engang gæster i den weekend. Endnu.