Johan er i USA. Et hurtigt stop i LA. Videre til San Francisco til møde og lidt Ralph Lauren børnetøjsshopping. Og nu i flyet på vej til New York til endnu et møde. Hjem til London i morgen onsdag aften.

Det er dødsygt ikke at have mere tid de forskellige steder, men det er lidt svært at balancere mellem at være til alle de vigtige møder, være turist og samtidig ikke splitte familien for længe af gangen. Og det var ovenikøbet lige før det hele slet ikke blev til noget for arbejdet til et andet møde mandag eftermiddag var stadig ikke færdigt da Johan sad i lufthavnen, klar til at tage til USA. Og da man jo bliver afskåret al kommunikation når flyet letter, blev kompromiset at et direkte fly til San Francisco i sidste øjeblik blev vekslet til et 45 minutter senere til LA, og så en transfer til San Francisco. Heldigvis var det besværet værd, arbejdet til det andet møde blev færdigt og mødet i San Francisco blev nået i tide.

Men det dér med at man bliver afskåret fra omverdenen i flyet er ved at være en forbi. Udover en fantastisk udsigt ud af vinduet over Californien, Rocky Mountains og Nevadas ørken er der udsigt til hele internettet fra American Airline’s WIFI, så denne blog bliver skrevet mens de sneklædte bjerge pisker forbi udenfor på vej mod New York. Så er freden også forbi heroppe!!

Snif var ellers ved at være helt ovre sin sniffles, men pludslig lørdag aftes begyndte Lillesen at blive lidt sløj. Det blev værre i løbet af søndagen, hvor også moren begyndte at have lidt ondt i halsen. Søndag aften var den helt gal og termometeret viste næste 39 grader. Lillesen gik tidligt i seng, og på trods af at Snif havde været i hopla hele dagen, blev han også ramt lige inden sengetid. Sniffles blev værre og i løbet af natten var han helt ulykkelig. Lillesen kom selvfølgelig ind i sengen tidligt, når han nu var syg, og fordi han var syg roterede han rundt i sengen som en grillkylling.

Så det var en nat med en brandvarm, ussel Lillesen, en ulykkelig Snif der vist ikke kunne forstå hvorfor han skulle have det dårligt, og en mor hostede i takt med de andre uroligheder i soveværelset. Faren kom sent i seng og skulle tidligt op (og til Paris til en forandring), så nattens mange søvnafbrydelser bider fra sig i dag. Moren håber hun får en stille dag, så der kan kompenseres for den manglende søvn, og at ondt i halsen ikke bliver til mere end det. Faren kan ikke rigtig finde ud af, om træthed og ondt i kroppen har noget med sygdom at gøre eller om det bare er for meget arbejde og for lidt søvn.

Men selvom det er synd og irriterende, er det også lidt interessant at se, hvor hurtigt sådan en lille omgang sygdom kan blive båret rundt i familien på ingen tid. Forhåbentlig er det hurtigt overstået.