New Guy har været forkølet stort set hele sit liv. Både jordemoderen og sundhedsplejersken , der kom på besøg efter fødslen sagde, at det ikke var noget at bekymre sig om. Men som nybagte forældre er det altså temmelig svært at lade være!
Det er ikke fordi det virker problematisk. Han er bare snottet. Han har ikkie feber eller virker syg, og han spiser og tager på som han skal. Men en 2 uger gammel baby har lidt svært ved at håndtere snot, så det lyder voldsomt og ikke særlig rart. Og forældrene synes det er synd.
Vi har skruet op for varmen, og sørger for at han er godt pakket ind, men det virker som om det nogle gang irriterer ham mere end at være lidt snottet. Og man kan jo ikke give en nyfødt Lemsip. Så det kan godt være vi må en lille tur forbi lægehuset på Westbourne Grove hvis det ikke bliver bedre på mandag.