Eller det vil sige, Signe og New Guy er i fuld gang.
Lad os lige tage et lille skridt tilbage. Signe har gået til ekstra kontrol og lægecheck fordi New Guy var lidt lille. Men lidt ekstra kontrol og opmærksomhed er faktisk ret rart når man skal have et barn, så det har faktisk været meget fint. Og vi har ikke været bekymrede. Jakob var lille da han blev født. Faktisk viste scanningen omkring jul at New Guy allerede dér vejede mere end Jakob gjorde da han blev født.
Men tilbage til nu. Signe var til undersøgelse tirsdag eftermiddag, hvor lægen sagde at han ikke syntes det var et godt tegn at Signe havde mærket forskel i, hvordan New Guy bevægede sig. De diskuterede det lidt frem og tilbage, og besluttede at Signe skulle tage hjem og pakke og komme tilbage til hospitalet. Det var – lad os kalde det "interessant" – for Johan at få en SMS "De vil sætte mig i gang nu. Hent mig derhjemme!" knap 2 uger før terminen.
Der blev pakket. Dumfeldyret blev hentet i nursery, og Signe blev afleveret på hospitalet. Johan fortsatte kort efter ned til Anna og Stefan for at smide Lillesen af. Det tog dog lidt længere end planlagt, for trafikken omkring Hammersmith var fuldstændig låst. Alt i alt tog det godt en time at køre 3,5 km, så Dumfeldyret blev afleveret som en stafet (OK, ikke helt, faktisk) og Signe nåede kun at blive lidt urolig for at hun skulle gennem det hele alene inden Johan nåede tilbage.
Aftenen gik og de målte og monitorerede. Lægen foreslog at Signe skulle sættes i gang, for selvom der ikke er noget som helst galt, mente han ikke der var nogen grund til at vente. Signe er 38 uger og 4 dage, så det er vel inden for normen. Johan tog hjem og sov og Signe tyggede på det.
Onsdag valgte vi at tage mod lægens råd. Mest fordi det sidste gang ikke gik helt efter planen, og hvis man bliver sat i gang har man jo dejligt kontrolerede forhold, hvor man kan forvente det næste træk. Det viste sig at være et godt valg, for midt på dagen var fødselsgangen mega travl, og så er det jo rart at kunne sige, at man lige venter til i morgen. Det havde været svært hvis vi var kommet af mere naturlige årsager. Dumfeldyret blev hos Anna og Stefan – til stor glæde for både Anna og Dumfeldyr!
I morges, torsdag, kl. 6.30 blev Signe så vækket. En monitor blev strappet på, og da de kunne se at alt var som det skulle være, satte de tingene i gang. Johan kom halsende søvndrukken ind i tide til at veerne begyndte at melde sig.
De har så kørt regelmæssigt lige siden, og klokken er nu 17. Alt er som det skal være, men som Signe lige sagde midt i en ve: "Fuck, og det værste er ikke engang kommet endnu!". Men det går fremad. Signe går nogle små ture, sidder på en bold, pruster og stønner og glæder sig mega meget til det hele er overstået.
Vores søde midwife siger at hun tror det bliver på hendes vagt. Hun går kl. 20, så vi tror måske hun er lidt for ambitiøs, men nu må vi se. Vi giver en melding lidt senere!
