Fint skal det være!

Det er jo enormt nemt at spise godt og nemt i London. Restaurantkæderne er over alt, og er forbløffende god kvalitet. Vores yndlings er Café Rouge, som både ligger lige nede af Kensington Church Street fra hvor vi bor, og i James Street rundt om hjørnet fra Johans arbejde (og 117 andre steder i London).

Onkel Jakob er på besøg, og i den anledning havde vi besluttet at genoptage en gammel gæstetradition: At Signe + gæst møder Johan til frokost. Men i kølvandet på Dumfeldyr kommer vi jo ikke så meget ud – og slet ikke særlig fint – så det virkede som om selv ikke Café Rouge kunne stå distancen i dag.

Valget faldt hurtigt på en af storbyens bedste italienske restauranter. Dumfeldyret blev afleveret i nursery, Johan sendt på arbejde, Signe og onkel Jakob på shopping, og kl 12 samledes igen til en tidlig frokost efter Londonske forhold.

Og det var helt vildt godt! Fed stemning og fantastisk mad. Meget voksent! :-)

Jakob tager hjem i morgen. Johan tager til Paris. Onsdag er der ryk-ind igen. Det ku varde sjovt at spise rigtig lækkert igen, men det bliver lidt svært når der er dobbelt op på børn. Men når alt kommer til alt er det faktisk også hyggeligere…


Leave a Reply