Field's? Gå hjem og læg dig!

Hvis I kommer til London for at shoppe eksklusivt er det lige blevet lidt lettere!

Lige nede ad Holland Park Avenue, lige over Shepherds Bush Roundabout, er der åbnet et gigantisk shopping center med alle de allermest eksklusive butikker. Prada, Louis Vuitton, Tiffany, Sony, Hugo Boss, Pepe Jeans, Tag Heuer. Et væld af restauranter, barer, de checkede supermarkeder, Simply Food, Waitrose, og selvfølgelig kæderne, som er alle vegne i London, og hvor det retfærdigvis skal siges at størstedelen af vores tøjindkøb bliver gjort. Men måske bliver det lavet om nu?

Vi kørte forbi i forrige weekend, hvor det lige var åbnet dagen før. Der var fuldstændig kulsort af mennesker. De var allevegne. Midt på gaden, i køer, på vej ind, på vej ud. Det var helt vildt. Vi opgav med det samme alle planer om at kigge ind.

Men i søndags, da vi var ude og gå en lille tur, tænkte vi at vi lige ville kigge ind. Og det var noget af en oplevelse! Der var ikke lige så mange mennesker som ugen før, men stadig godt fyldt op. Vi havde ikke rigtig nogen forventninger, så det var noget af en overraskelse, da vi havde gået i omkring 20 minutter, at finde ud af at vi kun var nået ned af den ene side. På den ene etage!

Bevares, Dumfeldyret gik selv, så det var ikke i Carl Lewis-tempo, men det er ret stort. Og ret lækkert!

Det dér med shopping, det kan de altså finde ud af herovre.


2 Comments

  • Mette

    12/11/2008

    Vi kommer og prøver det snart – mon ikke vi kan finde os en trøstepræmie i centret, nu hvor Counting Crows koncerten er aflyst ;-)

    Reply
  • Morten

    12/11/2008

    Carl Lewis tempo…? Han er vel efterhånden så gammel, at Lillesen overhaler ham allerede på de første meter!

    Reply

Leave a Reply