Det mest frustrerende er sådan set ikke at Johan skal bruge så meget tid på arbejde. Det er familien jo ligesom vant til, og gearet til, og selvom det er synd for Signe og Dumfeldyret, er det til at leve med. Problemet kommer når vi tror han har fri, og så pludselig får et opkald fra dem de pitcher på. Så skal han enten til Paris, tage et conference call eller levere 20 svar inden midnat. Og så ser fridagen og familietiden sort ud.
Som f.eks. denne uge, hvor Johan egentlig skulle have holdt fri. Det er blevet til et par timer her og der, men det meste af tiden har familien bare stået stand-by. Og det er seriøst frustrerende. For os alle sammen!
Heldigivs giver de endelig besked på mandag om pitchen er vundet eller tabt. Vi sveder lidt, for det ville simpelthen være for surtat tabe den efter alt det her.
Men hvis de vinder er der masser og masser af arbejde forude. Men det er en anden slags. Det er nemmere at forudse og nemmere at involvere andre i det. Så forhåbentlig er stand-by overstået når stormen lægger sig efter næste uge. Også selvom det bliver afløst af lige så meget arbejde…