…og vi glæder os til at se jer alle sammen.
Vi er fint ude over stepperne nu, men det var ikke en smertfri start. Jakob og Lasse var jo blevet hængende nede på Glastonbury og tog omkring kl. 23 ned til stationen for at komme tilbage til London. Desværre gik der ingen tog efter kl. 21! Hvorfor skulle der dog også det? Jeg mener, der er jo kun 160.000 mennesker til festival, så hvorfor sætte et ekstra tog ind den aften hvor festivallen slutter? Nå, men det blev til en nat på en mark. Jakob var ikke så glad for valget af at lade telt, sovepose og luftmadras blive på festivallen.
Så vi havde altså hyggeligt besøg i morges, som sinkede pakningen lidt. OK, vi var heller ikke for hurtige i forvejen, så det er nok mest vores egen skyld. Men afsted kom vi.
Heldigvis viste London-trafikken sig fra en bedre side, og turen ud af London tog kun 2 timer. Derfor er der blevet tid til et pitstop på vores stam-skod motorvejsrestaurant "Little Chef" 50 km. udenfor Harwich hvor Jakob leger, Signe spiser og Johan arbejder. History repeating.
Om lidt er vi på vej videre mod færgen, som sejler kl. 18. Det betyder at vi lægger til i Esbjerg i morgen kl. 13 og er i København kl. 16. Det bliver dejligt! Vi ses.