Så er vi kommet godt hjem fra Athen. Dumfeldyret opførte sig igen eksemplarisk på flyveturen, på trods af at han skulle skiftes tre gange, og forældrene er bare glade for at være hjemme igen.

Det har været en dejlig tur, selvom Johan egentlig kun havde tre halve dage i Athen – resten gik med arbejde på hotellet. Men det er OK. Sådan er det jo. Vi skal snart på ferie i Danmark, og det bliver meget mere afslapning.

Og derudover må vi nok indrømme, at vi egentlig ikke er så frygtelig imponerede over Athen. Der er en masse flotte ruiner og en masse historie, men det er ikke en charmerende eller hyggelig by. Det er naturligvis også hårdt at blive sammenlignet med Rom, Paris og Barcelona, men det er jo spillets regler i storbyernes superliga, og Athen kan ikke nå dem til sokkeholderne. Det er en meget stor, meget snavset, eller særlig velkommende by. Der er meget at se, men det er kun i små oaser af det antikke Athen. Det virker faktisk som om man er i Østeuropa, bare med et par spændende 2000 år gamle pletter.

Heldigvis havde vi jo Signes forældre med, som udover at være babysitter for Lillesen under brylluppet, og for Signe mens Johan arbejdede, var rigtig gode til at finde de mest interessante ting at se. Derudover overvandt vi i fællesskab vores fobi mod turistfælder, og havde efter det nogle enormt hyggelige og gode middage. Vores forsøg med det autentiske Athenske restaurantliv faldt til jorden med et øredøvende brag, hvor imod turistfælderne var hyggeligere, bedre og billigere.

Dumfeldyret var mere populær end nogensinde, selvom de fleste troede han var en pige.

Vi er jo ikke i tvivl om, at vi danskere generelt set er bedst til det meste, men vi havde faktisk regnet med at bryllupper var et af de steder, hvor vi måtte se os slået big time af grækerne. Men det er faktisk ikke tilfældet!

Gunden til at vi var i Athen var fordi vi var inviteret til Johans kollegas bryllup. Hun er græker og derfor skulle brylluppet naturligvis være i Grækenland.

Det blev holdt i et rigtig dejligt område uden for Athen. De havde valgt at holde det på hvad der tilsyneladende er et af verdens førende designhoteller, og det var selvfølgelig vildt sjovt at være med til en rigtig græsk-ortodoks vielsesceremoni. Så det var absolut ikke uden evner. Men det interessante er, at kirke-delen i Danmark er et hyggeligt indslag, og det middagen og festen den egentlige ceremoni, hvor der er ritualer, holdes taler om brudeparret og i det hele taget fejres med dem i centrum. I Grækenland er middagen og festen ligesom "vedhænget". Der er ingen taler, ingen ritualer, ingen kysseri når gommen er på toilettet, ingen rigtig fejring af brudparret. Når det kommer til festen i Danmark lægger de danske traditioner grækerne i støvet!

Men kirkeceremonien var altså noget helt specielt! Mest, selvfølgelig, fordi det er en rigtig ortodoks ceremoni med kroner, kyssen af religiøse symboler, vandring rundt om borde og mere kyssen af religiøse symboler. Men det mest specielle var faktisk, at det var som at være med til en filmoptagelse. I den lille hyggelige kirke var der sat gigantiske fotolamper op, der var ryddet plads til videomand og fotograf (og dennes assistent, som bare holdt blizen) og de var absolut ikke kede af at gå tæt på. Det meste af tiden stod de mellem præsen og brudeparret! Det var vildt underligt!

Og det blev ved resten af aftenen. Opstillede billeder med stive smil. Lys nok til at oplyse en gymnastiksal og absolut forkørselsret for dem med kamera. Det var seriøst som om det hele var tilrettelagt for at forevige det hele.

Det var superhyggeligt alligevel, og helt klart turen værd. Jakob blev passet af Signes forældre, som var blevet inde i Athen. De fik godt nok mange points hos de andre gæster med børn, som enten havde efterladt dem i London eller hang på dem det meste af aftenen.