Så er vi kommet godt hjem fra Athen. Dumfeldyret opførte sig igen eksemplarisk på flyveturen, på trods af at han skulle skiftes tre gange, og forældrene er bare glade for at være hjemme igen.
Det har været en dejlig tur, selvom Johan egentlig kun havde tre halve dage i Athen – resten gik med arbejde på hotellet. Men det er OK. Sådan er det jo. Vi skal snart på ferie i Danmark, og det bliver meget mere afslapning.
Og derudover må vi nok indrømme, at vi egentlig ikke er så frygtelig imponerede over Athen. Der er en masse flotte ruiner og en masse historie, men det er ikke en charmerende eller hyggelig by. Det er naturligvis også hårdt at blive sammenlignet med Rom, Paris og Barcelona, men det er jo spillets regler i storbyernes superliga, og Athen kan ikke nå dem til sokkeholderne. Det er en meget stor, meget snavset, eller særlig velkommende by. Der er meget at se, men det er kun i små oaser af det antikke Athen. Det virker faktisk som om man er i Østeuropa, bare med et par spændende 2000 år gamle pletter.
Heldigvis havde vi jo Signes forældre med, som udover at være babysitter for Lillesen under brylluppet, og for Signe mens Johan arbejdede, var rigtig gode til at finde de mest interessante ting at se. Derudover overvandt vi i fællesskab vores fobi mod turistfælder, og havde efter det nogle enormt hyggelige og gode middage. Vores forsøg med det autentiske Athenske restaurantliv faldt til jorden med et øredøvende brag, hvor imod turistfælderne var hyggeligere, bedre og billigere.
Dumfeldyret var mere populær end nogensinde, selvom de fleste troede han var en pige.
