Siden starten af marts, hvor bilen ikke rigtig havde trillet siden vi var i Danmark i julen, har den fået to små ture til Johans arbejde. I virkeligheden nok noget der har gjort ondt værre. Så da vi lige ville checke bilen torsdag måtte vi konstatere, at batteriet har nået et nyt holdepunkt i fladhed. Der er nu intet strøm på, så dørlåsene kan ikke engang åbne. Vi gætter på at man kan bruge nøglen, men gad ikke engang konstatere det, for i mellemtiden havde vi opdaget at registreringen er udløbet, så den skal fornyes før vi kører igen.
Så tanken om at have en Aston Martin stående og rådne op er slet ikke til at bære!
Iøvrigt står vores lille Mini cabriolet hos Johans forældre og var indtil forleden, hvor Johans far var så sød at sætte nyt batteri i den, præcis lige så flad. Hvad er det med os og biler? I det mindste går det bedre for os end for både Mette og Morten og onkel Jakob. Men det er en snæver sejr!
