Rejse, ikke rejse, rejse, ikke rejse

Johan rejser jo en del, men det er faktisk ikke så slemt som det kunne være. Det frustrerende er imidlertid, at han pludselig får at vide at han skal til New York i slutningen af den følgende uge. OK, familien lægger planer. Skal Signe og Lillesen tage med? Hvad med gæster? Hvornår skal vi se England? Havde vi ikke en aftale med Anna og Stefan den weekend? Dagen efter kommer endnu et møde op – denne gang i Chicago, så pludselig taler vi om en hel uge. Men ingen familietur med alt det rejseri på tværs af USA.

To dage efter bliver det første møde så aflyst. OK, men en mellemlanding i New York er stadig en god idé for at holde et par interne møder. Det bliver arrangeret. Dagen efter er mødet i New York så tilbage, men en anden dato, så det er efter Chicago. Nå, aflyse de interne møder og lægge nye.

Så er Chicago omorganiseret, så Johans område ikke er på agendaen, og han behøver ikke være der. Godt det samme, for nu skal han til Polen den end af de dage. New York-mødet er tilsyneladende ikke bekræftet af CEO’en hos kunden. Måske bliver det flyttet siger de.

Men i mellemtiden er Stockholm om 3 uger aflyst. Et nyt møde i Polen er i kalenderen, og et andet nu i Frankfurt, som ellers blev aflyst i sidste uge. Irland, Barcelona, Hamborg er alle måske’er.

Til gengæld blev Las Vegas lige forlænget med en dag så hjemturen skal gå direkte til København, hvor Daniel og Karoline skal giftes. Der er ingen direkte fly. Måske kan Johan komme over Washington og lande om morgenen inden brylluppet?

Det er ikke på slemt at rejse, men det er frygteligt hele tiden at være på stand-by uden at kunne lægge planer.


Leave a Reply