Browse Month

March 2008

Turister i egen by

Signes forældre er på besøg, og som det jo så hører sig til er vejret dårligt. Vi har stadig svært ved at fortrænge mindet om sidst de var på besøg, hvor Tower Bridge blev forceret i stiv kuling og styrtregn. Men præcis lige som sidst de var her, er det super hyggeligt.

Og ligesom skomagerens børn, og andre analogier, får man aldrig rigtig set seværdighederne i sin egen by. Det er i hvert fald tilfældet for familien i London, så det er skønt når der kommer nogen over med god energi til at lege turister.

P1080057Det betød at hele familien Dyekjær lørdag sprang på en bus mod Picadelly Circus, men da lørdag på Oxford Street betyder kaos og fuldstændig stillestående trafik, blev bussen byttet ud med fusserne halvvejs. Johan mødte familien ved London Eye, lige syd for floden, og her var missionen, at vi skulle finde en rigtig pub at spise frokost på. Det er ikke umiddelbart noget der burde være et problem i London, men det viste sig alligevel ikke at være så nemt. Det var det klassiske problem, at hver gang vi mødte en pub var vi nervøse for, om den næste nu var liige lidt mere som vi gerne ville have den. Men det viste sig, at der var en grund.

Traveturen endte med at vare en god time mere end beregnet, og førte os til Borough Market, hvor vi vidste der var lige præcis den slags pub vi var ude efter. Vejret havde holdt sig nogenlunde indtil da, men vi nød alligevel at komme ind i varmen og få overraskende god, typisk engelsk mad. Men tilbage til grunden til den lange vandring: Da vi kom ud fra pubben viste det sig, at det havde styrtet ned mens vi havde spist. Meget heldigt.

Turen gik derefter lidt rundt på Borough Market, op til Shakespeare’s Globe, over Millinium Bridge og ind i St. Paul’s Cathedral. Et helt forrygende område, som I bare må se når I er herovre. Men så var vi også flade. Ind i en taxa, og straks begyndte det at regne igen, blot for at stoppe præcis som vi nåede Notting Hill. Man må sige vi har været heldige med det dårlige vejr.

P1080082Efter en dejlig morgenmad har vi nu planer om at gå i parken og måske unde Ulla et smut forbi Burberry-butikken i Kensington. Vejret i dag ser ud til at blive en del bedre, så det er lige før man kunne overveje at spise frokost udenfor.

Dagene flyver bare

Det er helt utroligt som dagene bare forsvinder mellem hænderne på os i øjeblikket. Johan har som sædvanlig meget at lave på arbejdet og Signe forsøger at slå et ordentligt hul i opgaven. Lillesen vokser bare helt vildt.

Vi vil jo gøre en indsats for at få set lidt mere af England, men det er ikke det eneste det er svært at finde tid til. Vi ville gerne have endnu flere på besøg fra Danmark Vi ville gerne komme til Danmark endnu oftere. Og vi ville gerne se vores venner i London lidt mere, for flere tilslutter sig nu Lisbeth og Simon og tager tilbage til Danmark. Men først og fremmest ville vi gerne have lidt mere tid til at være familie.

Men når man lige stopper og tænker over, hvor meget vi sent faktisk når, og hvor meget vi rent faktisk er sammen, er det egentlig ikke så svært at se hvorfor kalenderbladene bare rasler ned om ørerne på os. Tiden flyver bare når man har det sjovt.

(men det er også derfor bloggen bliver lidt misligholdt ind i mellem)

Hurra! Vi ser England!

Ikke en stor rundtur endnu, men et vigtigt vendepunkt i vores efterhånden to-årige ophold i England. Det er nemlig i dag første gang vi er uden for London (hvis vi ikke medregner de gange vi er kørt til færgen eller tunnelen). Det lyder vanvittigt, men det er meget almindeligt herovre. Selvsagt især blandt udlændingene, der – som os – får dækket langt hovedparten af behovene for både oplevelser, kultur, mad, shopping, arkitektur og generelt bare pæne ting i London. Man skal altså også lige huske på, at London alene huser to-en-halv gange så mange mennesker som hele Danmark.

Men det vil alligevel være superærgerligt at komme hjem fra London uden at have oplevet resten af England. Så hårdt presset af Johans fars beskrivelser af, hvad der ligger lige på Londons dørtrin, og af at Simon og Lisbeth på falderebet tog sig sammen og fik en romantisk castle-weekend i Sydengland i denne weekend, er den lille familie taget til Marlow on Thames og Windsor Castle!

Det tog kun 45 minutter at komer til Windsor (efter GPS’en var blevet rettet fra Winsor, der ligger et godt stykke længere væk), og her er rigtig hyggeligt! Meget, meget engelsk, som man ser det i filmeme, og det ser ikke ud til at meget har ændret sig i de sidste 100 år. På den gode måde, altså.

Vi har kørt langs Themsen (og næsten ned i den, hvilket fik Signe til at springe ud af bilen!!) og set de idylliske landsbyer. Og vi har travet rundt i Windsor, der er en rigtig hyggelig by. Slottet er beskuet fra alle vinkler, men den store rundtur indenfor venter vi med til vi har lidt mere tid.

Nu sidder vi og drikker kaffe på den gamle, renoverede banegård, og overvejer om vi ikke skal blive her og spise. Det har været en god dag!!

Nye billeder på Boserup.info

Så er der kommet et nyt hold billeder på nettet af hele verdens yndlingsdumfeldyr. Det er blandede billeder fra november 2007 til nu – eksklusive julen, som jo fik sin egen kategori. Husk at du kan downloade dem allesammen i høj kvalitet i menuen til højre på Picasaweb.

P1070829

Lost and found

Johan er på benene igen. Sådan nogenlunde, i hvert fald. Men efter at have været buret inde i en uge med halsbetændteelse og marathon telefonmøder er det tid til at se verden. Signe og Dumfeldyret var stukket i forvejen op på legepladsen, og Johan fulgte kort efter.

Men en af (de få) ubehageligheder ved at bo nær Portobello Road er, at alle turisterne tiltrækker lommetyve og tasketyve. Så det var egentlig ikke en kæmpe overraskelse at finde en taske smidt udenfor i Mews’en, med indholdet spredt ud over et par kvadratmeter. Heldigvis ligger den lokale politistation lige nede af Ladbroke Road, og indlevering og registring skete hurtigtm så kort efter mødtes familien udenfor legepladsen i Hyde Park.

Lørdagsturen gik gennem ambassadekvarteret til Kensington High Street. Målet var Erly Learning Center for at købe puslespil. Vi har hørt, at kusine Lærke, som er et halvt år ældre, kan lægge puslespil med 25 brikker, så vi må se at få øvet os!