Det hele startede da Johan var i New York, og fejrede at Estee Lauder pitchen var vel overstået med en god frokost. Mere præcist hummer med trøfler. Ekstravagant, men meget lækkert! Den store fejl var så at sende en besked til onkel Jakob om frokosten, for onkelt Jakob elsker både New York, hummer og trøfler, så der kom lynhurtigt en returbold på SMS’en: "Du skylder mig en hummer!"

Det tog Johan så lidt mere seriøst end klogt var og sagde, at det var fandeme en aftale, men så skulle han komme til London. 2 timer efter var billetten booket, og Johan hang på hummeraftalen.

Nu er det jo ikke den værste skæbne, der kan overgå en, så det var helt uden vemod, at Signe og de to Jakob’er gik over til Fishmongers på Notting Hill Gate og købte tre kæmpe hummere. Simple tilberedningsintruktioner og en flaske champagne gjorde så, at vi havde en ualmindelig fantastisk middag i Bulmer Mews.

Der er altid fuld knald på London! Der er biler og mennesker overalt, og alle har altid travlt med at være et andet sted end lige der hvor de er. Det er jo en af de ting der er både fascinerende og charmerende ved at bo her.

Johans far fortæller, at da deres generation var i skole stod der i bøgerne at London var verdens største by. Siden er den jo blevet overgået i flere omgange, men det er umuligt ikke at mærke, at det her er en rigtig stor by.

Men klokken 4.45 på en dødsyg torsdag er det faktisk stilnet forbavsende meget af. Det er første gang vi har oplevet at man kunne kigge ned af Notting Hill Gate uden at se en bil.

Bevares, et kvarter senere på M40 mod Heathrow er trafikken tæt som den ville være på Strandboulevarden omkring frokosttid. Trafikken flyder dog rimeligt uden de store problemer så det ekstra kvarter, som var i buffer til transport til lufthavnen kunne være brugt til at forlænge nattesøvnen med 10%.

Men, hey, det er ikke hver dag man får lov til at bruge en hel dag på et 2-timers møde i Frankfurt. Heldigvis!

Det er tydeligvis ikke kun kindtænder, der holder humøret nede og nætterne urolige hos det lille dumfeldyr. Han har været ret pjevset hele weekenden, og det er kun blevet værre i dag. Han er ikke rigtig syg, men ret sløj. Og så er det lidt svært at være nye forældre (hvor længe kan vi sige vi er "nye", egentlig?), for hvad skal man gøre?

Han har slappet af hjemme med mor, som har haft de helt nybagte mødre Elisabeth og Lisbeth på besøg til formiddag, men er nu lige et smut oppe hos Lea for at lege. Og så står den vist på tidligt i seng i aften, så han kan være klar til nursery i morgen. 

Middag hos Anna og Stefan i lørdags var en stor succes. Ikke overraskende betyder succes i den forbindelse tømmermænd søndag, men dog ikke så meget som man kunne frygte. Stefan stod i køkkenet, så udover skøn mad fik vi hvad der efter sigende skulle være det svenske svar på tapas: "Snapas". Det er svensk-inspirerede snacks, som hænger på et snapseglas! Jo, den er god nok.

Man har jo hørt om både velkomstdrink og tvangsmartinier, og vi må jo nok selv erklære os skyldige i at prøve at kickstarte en fest med champagne, men det er alligevel lidt noget andet at banke et par snapse ned på tom mave for at komme i gang.

Men besynderligt nok var det faktisk ikke kun festligt – det var faktisk også meget delikat! En god svensk snaps med king-prawn-og-æble-snack i/på/til (skulle naturligvis have været krebsehaler, men de er liige lidt svære at opdrive i London) var forbløffende lækkert.

Snapas… De ER tossede de svenskere!!

OK, "steak night" lyder bedre. Men under alle omstændigheder hygger de voksne i den lille London-familie sig i aften. Der er nemlig sæsonpremiere på Lost! Hurra!

Lillesen har fået en kindtand, så han sover lidt uroligt, men ellers er han munter og nuttet som sædvanlig.

Vi er jo godt klar over, at vi kunne være langt mere aktive med opdateringerne af vores website. Vi kæmper med at holde bloggen nogenlunde opdateret, men billeder og video halter gevaldigt bagud. Og netop det blev tydeligt udstillet da vi i dag lagde et sæt nye billeder på sitet. For de allerede 1½ måned gamle julebilleder ligger lige ved siden af "Jakob sommer 2007". Auch…

Og det står lidt bedre til med videoen. Foruden en sløj, ulden video af Lillesens første skridt har der været et par ordentlige bidrag siden sommeren – herunder vores favorit med boldene – men besynderligt nok ikke noget faktisk fra sommeren.

Det er ikke fordi vi ikke har billeder og video nok! Det er bare fordi det tager så sindssygt lang tid at sortere og redigere. Men vi gør os selv en meget, meget stor tjeneste ved at få det redigeret nu, så vi ikke sidder med 50.000 usorterede billeder i tvivlsom kvalitet og 1.500 timers rå video når vi bliver 40 år. Så vi prøver at se om vi ikke kan tage os lidt sammen. Igen…

MEN, vi kan altså stolt præsentere blandede billeder fra julen i Danmark.