Pludselig blev det for meget! Om det var Prins Valliant eller tættere på hockeyhår er en smags sag, men det holdt lige pludselig op med at være nuttet. Det havde det ellers været indtil da på sådan en boy-band-til-en-baby nuttet måde (tænker de naive forældre, der ikke har forstået de småhånlige hentydninger til juniors hentehår).
Heldigvis havde moren spottet en børnetøjsbutik i nærheden, der havde et lille børnefrisørområde. Ret smart, faktisk, for det er jo ikke helt samme disciplin at klippe et hyperaktivt Dumfeldyr, som det er at klippe en ugebladslæsende soccermom. Så Signe fik booket en tid, og Lillesen blev klippet.
Det er lidt underligt at se sin søn efter han er blevet klippet. Når man ser ham hver dag er man jo ikke vant til at der sker store, pludselige forandringer, så når han pludselig har fået en god hat ligner han jo slet ikke sig selv. Og så alligevel. Det tager ikke længe at vænne sig til det, og vi synes egentlig allerede det stadig er langt. Og så er der vist ikke noget man kan gøre, der får DUmfeldyret til at blive u-nuttet.
.
| Før – med hockeyhår | Efter – med god hat |
