Hum jer!

Det hele startede da Johan var i New York, og fejrede at Estee Lauder pitchen var vel overstået med en god frokost. Mere præcist hummer med trøfler. Ekstravagant, men meget lækkert! Den store fejl var så at sende en besked til onkel Jakob om frokosten, for onkelt Jakob elsker både New York, hummer og trøfler, så der kom lynhurtigt en returbold på SMS’en: "Du skylder mig en hummer!"

P1070758Det tog Johan så lidt mere seriøst end klogt var og sagde, at det var fandeme en aftale, men så skulle han komme til London. 2 timer efter var billetten booket, og Johan hang på hummeraftalen.

Nu er det jo ikke den værste skæbne, der kan overgå en, så det var helt uden vemod, at Signe og de to Jakob’er gik over til Fishmongers på Notting Hill Gate og købte tre kæmpe hummere. Simple tilberedningsintruktioner og en flaske champagne gjorde så, at vi havde en ualmindelig fantastisk middag i Bulmer Mews.


Leave a Reply