Den mange, mange år gamle pub-kultur er nemlig funderet i at man går ud tidligt og så kører metervis af pints ned indtil man i bogstavelig forstand ikke kan stå på benene mere. Eller indtil klokken bliver 18 – hvad der end kommer først. Og det er ikke så ofte klokken…
Standervissen vælter man så hjem til familien – med stensikkerhed til stor glæde for store og små.
Men det fantastiske er at man er kommet så tidligt hjem, at man faktisk kan stå op og gå på arbejde dagen efter! Og det næsten mest fantastiske er, at man ikke behøver at bekymre sig om skjule tømmermændene. Det betragtes nemlig nærmest som en meneskeret, så tømmermænd bliver både accepteret og taget højde for.
Har du tømmermænd? Skal vi så ikke… (indsæt selv) ‘flytte vores møde?’ ‘tage en lang frokost?’ ‘bede om udsættelse?’ ‘gå ned på pubben?'(!)
Det er også fuldt acceptabelt at dele to flasker vin med sin ‘mate’ til frokost og dingle tilbage på kontoret – totalt ude af stand til at lave noget fornuftigt. Nogle bliver ovenikøbet "Nu skal jeg nok lige fortælle dig hvordan det hænger sammen"-agtige. Nogle holder mere lav profil, men ingen gider at tænke på ikke at hørme af sprut. Tag en mint, for Guds skyld!
