Ud af 365 mulige dage i år ramte vi faktisk den rigtig at køre til færgen på. Og dem der følger bloggen ved, at den slags skal man skam ikke tage for givet!
Knap 5 timer har det taget at nå Harwich, med ca. 1 times pause på en kombineret McDonald’s og BP tank – frygteligt sted! De første 9 km tog en stiv time at tilbagelægge. Sådan er London.
Forude venter 18 timers fred og ro, og det er ikke engang med søsyge som det nødvendige kompromis som det plejer, for det blæser ikke (endnu). Vi kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft 18 bare for os selv. Ærgerligt at mindst de 17 bliver tilbragt sovende. Nøj, vi er trætte!
Og hvad er det for noget med at det er jul om lidt?? Det må bero på en regnefejl. Jul er mindst en måned væk. Måske to, ovenikøbet. Sig det videre!