Gode tasker

Det har været en god taskejul for den unge familien boserup i år.

Første heat var hos den originale familien Boserup Lille Juleaften med Caroline og Emil. Traditionerne blev holdt som havde det været den rigtige aften, og Johan brugte en dags tid på at lave saucen til gåsen. Det var heldigvis det hele værd, og julemaden var nok den bedste vi har oplevet i de 25 år der er holdt jul på Kratvænget.

Dumfeldyret gik om træet med sin Store Fætter, og var i det hele taget meget begejstret for alle sine gaver. Og der var mange. Især i betragtning af, at det slet ikke var juleaften endnu.

Det blev det først dagen efter hos Signes forældre i Virum. Menuen var den lækreste and og flæskesteg med dejligt sprøde svær. Det kunne faktisk ikke være bedre, og Dumfeldyret fik igen en hav af gaver. Gode taskerFætter Peter på 11 var en smule utilfreds med alle de bløde pakker, men på vores side var der ægte glæde, for der blev givet gode tasker begge veje. Johan slæber en Dell computertaske verden rundt som håndbagage, på trods af at han ikke engang har en Dell computer. Signes håndtaske har ikke en lynlås tilbage der virker, og ligner i det hele taget noget der er blevet gravet ud fra under en sten.

Men begge er nu opdateret til über-fashionable Paul Smith og Marc Jacobs tasker i henholdsvis lilla/brun og sort/guld. Nu kan vi igen vise os i Notting Hill når vi kommer tilbage i Januar.


Leave a Reply