Når man bor i London lægger man mærke til mange af de små ting, der er anderledes end i Danmark. Mobiltelefonetikette, for eksempel, er temmelig forskellig i England. Herovre ringer telefoner højt på både restauranter og i møder, som om de ikke har muligheden for at vibrere. Og af en eller anden grund insisterer alle på at tage deres telefon – ligemeget hvor de er, og hvad de laver. I møder, på restauranter, hjemme hos folk, i supermarkedet… Selv i telefonmøder kan man følge med i den ene halvdel af andre folks samtaler på linien. For det meste drejer det sig bare om at sige "Jeg er optaget, jeg ringer tilbage!". Et signal, de åbenbart ikke tør overlade til ens telefonsvarer at sende. Jeg mener, det er ikke fordi jeg tror folk i den anden ende er døde, hvis de ikke tager den. Jeg skruer fantasien op til 10 og tænker, at de nok bare er optaget af noget andet…
Men der er eet helle for alle mobiltelefonerne, og det er i tuben. Mobilselskaberne har ikke lov til at sætte sendere op i tuben, for så kan terroristerne sprænge bomber på lang afstand. Efter min mening noget, som kan klares lige så nemt på anden måde, men fred være med det. I tuben bliver telefonerne højst brug til at høre musik på mens folk læser deres avis. Der er ikke meget New Media over den side af London.
