Mette og Morten er på besøg, og vi har haft en rigtig dejlig weekend. Fredag var bøfdag og vi pakkede lige lidt for meget rødvin væk, så vi havde tømmermænd igår. Men det afholdt os ikke fra at have Merete og hendes datter Alexandra til kaffe og hente superburgere fra Gourmet Burger Kitchen, og så var stemningen lagt. På meget, at tre ud af fire trodsede træthed og tog over til Annas fødselsdag, hvor de allerede dansede på bordene da vi kom. Stefan lavede appletinis til Morten og Johan – en forholdsvis lang drøm der endelig blev til virkelighed. Men man skal tænke sig om inden man får en svensker til at mixe sin drink. Resultatet var en Singstar konkurrence i de sene timer, der endte i udelt succes for Johan. Så Mette var den eneste, der ikke var træt i morges, for hun havde tigget om at få lov til at babysitte.
Tower Bridge blev set mens Johan arbejdede og dagen rundes nu af på en af vores absolutte favoritter: Restauranten Bloody French med rødvin og store bøffer. Igen. :-)
I morgen tidlig tager Johan til New York og Mette og Morten tager hjem til Danmark i morgen aften.