Så er familien på vej hjem efter en rigtig dejlig miniferie i Portugals sommervejr. Solen stråler stadig fra en skyfri himmel, og termometeret melder 22 grader. Det er lidt hårdt at forlade, men hjemme venter Morten og Mette (ja, de venter faktisk hjemme hos os lige nu – vi er nogle gode værter, ikke?) så det er til at holde ud.
Og selvom det tog os en halv time at få Dumfeldyr og alt vores gylle gennem security – til de andre passagerers udelte misfornøjelse – er det hele gået fuldstændig smertefrit.
Nu glæder vi os til en weekend med vores venner. Så står den på New York på mandag for Johan og på Danmark på fredag for hele familien. Vi får da flyttet os noget.