Sild, cykler og leverpostej – og lakridser

 Når englænderne skal forklare, hvor underlige vi er i Danmark, taler de normalt meget om vores sild, vores ekstremt mange cykler og det, at vi give vores børn "liver paté", hvilket forøvrigt nok er det ondeste de nogensinde har hørt. Men efter Johan er kommet herover har en del af dem set en ny ting: Lakridser.

Det, der er fundamentalt anderledes i den danske opfattelse af lakrids i forhold til den engelske, er at mens vi betragter "lakridser" som en ting, en type slik, et helt segment af goodies, så er det i England, og sikkert resten af verden, en smag. Det vil sige, at de ikke forstår hvad der menes med "lakridser", men forstår kun "lakrids". Lakridser er i bedste fald "liquorice sweets", i værste fald bare mega underligt.

Og for dem er lakrids lakrids. Der er ikke flere slags. Så forestil jer deres forbløffelse, da Johan efter en del rejsen rundt i Norden havde fået opbygget hans Läkerol arsenal til en ganske fornuftig størrelse. Jeg tror faktisk ikke der er en eneste på kontoret, der ikke har været henne og verbalt undre sig over hvad i alverden der foregår.

IMAGE_203

Bevares, udvalget er da også ret imponerende, spændende fra de nye Dark for Liquorice Connoisseurs, over de udgåede Strong Licorice, Special som kun fås i Sverige, Eucalyptus som kun fås i Norge til metalæskerne og testpakkerne af Cassis og Blue Fruits. Hey, man skal jo have en hobby!


One Comments

  • Jesper

    26/10/2007

    Det er alt for sjældent, at man får diskuteret lakridser… For det første, ser jeg gerne, at det fremover staves lakrisser, ikke fordi det er mere korrekt, eller at jeg lige pludselig er blevet tilhænger af ‘liberal stavning’, men det ser bare hyggeligere ud!Derudover, så synes jeg, at vores folk i London skal udføre et eksperiment, hvor de tester, hvad der tager længst tid: A: at en englænder ‘spiser’ en Super Piratos (måske er entals-formen Super Pirato?) uden at de må tygge, eller B: at få dem til at forstå det danske udtryk ‘oppe på lakridserne’ – her skal man måske medregne den tid, man selv bruger på at forstå det…Endelig, så må alle dem, der falder over de små sorte svenske poser, gerne købe 12-15 stykker med hjem til undertegnede! Det er en skandale, at de ikke kan fås herhjemme!!Og skal der lige spindes en ende på lakrids-historierne, så kender jeg én (peger på sig selv), der har en kæreste, som fik lægeligt forbud mod at spise flere poletter, fordi overbelastningen af hendes kæber gav hende konstant hovedpine!!

    Reply

Leave a Reply