Signe har jo mange veninder i London. Rigtig mange faktisk, ret forskellige faktisk. Og selvom Notting Hill jo ikke ligefrem er London’s svar på Sydhavnen, er det faktisk meget blandet og farverigt. Upperclass på sådan en lidt snavset og laid-back måde. Det kan man ikke ligefrem sige om Chelsea, som er et pletfrit modemekka med Ferrarier og Aston Martiner.

En af Signes veninder bor i Chelsea. Og når man bor dér, er man altså medlem af the "Chelsea Kensington Womens Club". Lidt sjovt, og meget engelsk. Nå, men de holder altså nogle arrangementer, og et af dem blev Signe og Dumfeldyret inviteret med til: Børne halloween med udklædning, legeland og det hele.

Dumfels skab er ikke ligefrem pakket med udklædninger, men med alle de børn i vennekredsen er det ikke noget problem. Christina sprang til og pludselig var Dumfeldyret en lille djævel. Kun i overført betydning, naturligvis. Han er stadig et englebarn! Selvom han nu var en ret så nuttet djævel!

Den sædvanlige tåge i London var lige ved at koste Johan hele turen. Retfærdigvis skal det siges, at de jo må være vant til tåge i London, så beklageligvis blev turen så altså til noget. Retningen var mod Prag – som vanligt alt for tidligt om morgenen.

Prag var nu er glædelig overraskelse med høj sol og 20 grader. Og da godt halvdelen af turens formål var at spise frokost – som så var udenfor, ved siden af floden, med udsigt over Karlsbroen – var det slet ikke så slemt. Resten af dagen gik dog i kage på grund af aflevering af en stor pitch, som foregik på email og telefon.

Turen gik hastigt videre til Oslo, hvor kontrasten var stor: 3 grader, bælgmørkt og intet hotelværelse. Hotellet blev klaret om aftenen, efter en rask gåtur gennem Oslo og et par telefonopkald. Vejret var sådan set også klaret dagen efter, hvor solen skinnede, men det på alle andre måder var blevet vinter. Kontrasten til frokost i solen ved Karlsbroen var ret stor. Også selvom udsigten fra Orklas hovedkvarter var ret fin.

Næbet er nu vendt hjem – tidligere end forventet – og i aften skal der bare flades ud på sofaen med familien. Jeg kan kun tænke på to ting, der er bedre end at få et tidligere fly hjem. Så det er med højt humør at Oslo lufthavn bliver forceret på vej til gaten…

I Jakobs playgroup er der et sted med en hel masse bolde. Lidt ligesom i IKEA. Han er helt vild hver gang han ser det, så Signe besluttede sig for, at søndagsturen skulle gå til Argos, hvor man kan købe plastikbolde.

Successen var ikke til at overse. Se selv videoen her: 100 bolde video. Vi tror hellere vi må købe et par pakker mere så han kan fylde hele teltet op!

 Når englænderne skal forklare, hvor underlige vi er i Danmark, taler de normalt meget om vores sild, vores ekstremt mange cykler og det, at vi give vores børn "liver paté", hvilket forøvrigt nok er det ondeste de nogensinde har hørt. Men efter Johan er kommet herover har en del af dem set en ny ting: Lakridser.

Det, der er fundamentalt anderledes i den danske opfattelse af lakrids i forhold til den engelske, er at mens vi betragter "lakridser" som en ting, en type slik, et helt segment af goodies, så er det i England, og sikkert resten af verden, en smag. Det vil sige, at de ikke forstår hvad der menes med "lakridser", men forstår kun "lakrids". Lakridser er i bedste fald "liquorice sweets", i værste fald bare mega underligt.

Og for dem er lakrids lakrids. Der er ikke flere slags. Så forestil jer deres forbløffelse, da Johan efter en del rejsen rundt i Norden havde fået opbygget hans Läkerol arsenal til en ganske fornuftig størrelse. Jeg tror faktisk ikke der er en eneste på kontoret, der ikke har været henne og verbalt undre sig over hvad i alverden der foregår.

Bevares, udvalget er da også ret imponerende, spændende fra de nye Dark for Liquorice Connoisseurs, over de udgåede Strong Licorice, Special som kun fås i Sverige, Eucalyptus som kun fås i Norge til metalæskerne og testpakkerne af Cassis og Blue Fruits. Hey, man skal jo have en hobby!

Det er ikke lige til at svare på, for der er alt for mange variable: Vi vil gerne have at han er samme sted som Lea og der er plads nu, men sikkert ikke særlig længe. Men vi er i Danmark i to uger i november og to uger i december, og dels fordi det koster en arm at få passet børn i London, dels fordi der ikke er meget pointe i at bruge tid og kræfter på at køre ham ind nu, bare for at skulle gøre det samme igen i januar, har vi lidt svært ved at beslutte hvad vi skal gøre.

Vi overvejede bare en dag og ugen, men minimum er to dage. Der er selvfølgelig også andre nurseries, men Lea er i denne, de har plads nu og den ligger 30 meter fra hvor vi bor. Det er lidt svært.

Vi vil gerne have ham passet et par gange om ugen, så Signe kan få skrevet sin hovedopgave, og han samtidig lærer at være sammen med både andre børn og andre voksne. Men skal vi springe på nu, med alt besværet og spilde en formue, eller satse og vente?

Det er simpelthen for tidligt at stå op kl. 4.30! Også selvom man skal med et fly til Stockholm. Og også selvom det er et kompromis for ikke at være nødt til at tage derop aftenen før. Det er en af de der ting, der lyder fint nok når man taler om det, men som er fuldstændig udforståelige, når man så sidder i dem. Eller sidder i et SAS fly kl. kvart i kvalme.

Og selvfølgelig er det den dag, hvor man får en taxachauffør, der egentlig hellere ville have været stand-up komiker. Og fast track er lukket, så man skal stå i kø i security’en i 25 minutter. Og flyet er forsinket…

Jeg fik ikke set flyet udefra men antager med største selvfølgelighed, at det er et Dash-8. Og at det sner i Stockholm. Og at jeg kommer til at sidde ved siden af 250 kg. finne. Og at mit møde er aflyst når jeg kommer frem. Nej-nej, glasset er skam halvtomt. Really!