Og Anna og Stefan har besluttet at gifte sig, som de siger på klingende skånsk. Og det er vi heldigvis inviteret til. Det foregår i den svenske skærgård nord for Göteborg, og her er ubeskrivelig hyggeligt. Vi fløj fra London i morges og kørte de sidste 100 km. fra lufthavnen, og efter at være blevet indlogeret på badehotelet i Gullbergsund, som lægger rammer om det hele, er vi nu på vej over til en pre-barbeque på terrassen ud til vandet.
Vejrguderne har ikke været så nådige, men mon ikke det går?
August 2007
Når man bor i London… II
På vej tilbage til det 21. århundrede
Når man bor i London… I
Plads til flere overnattende
Selvfølgelig havde vi ikke regnet med at vores hjem ville blive mere ryddeligt efter Dumfeldyret var stødt til selskabet. Og det er jo ikke ligefrem fordi vi har været kendt for vores enorme evner til at holde orden. Men det er alligevel lidt overraskende, at man gennem bamser, briobaner, Fisher-Price bondegårde, gåvogne, gyngeheste, bideringe, modelbiler, talende cockpits, lastbiler, zebraer, fodbolde og alt muligt andet pludselig skal finde en grinmasse, der passer til at der står et opslået telt i stuen…
Dumfel skal naturligvis være klar til Roskilde Festival inden vi får set os om, men man skulle ikke tro at en 11 måneder gammel baby forstår, at det er sådanne vigtige sager der er oplæg til, men det gør han åbentlyst. Faktisk er teltet en kæmpe fest, og vi undrer os over, hvorfor han ikke har bedt om at få bygget et replika af Orange Scene på sit værelse (faren vil gerne, moren er stadig i tvivl).
Mobile Dumfel
Dumfeldyret har jo været upraktisk god til at kravle i en rum tid nu. Det er ret hyggeligt selvom det kræver lidt mere arbejde at holde styr på ham. Det var også ret hyggeligt da han begyndte at rejse sig op af ting, selvom også det stillede visse krav til mor og fars opmærksomhed og indretningen af hjemmet.
Så bevidst om at det bliver endnu værre, har vi undladt at skubbe på for at få ham op og gå. Derfor var overraskelsen så meget større da han for en uges tid siden pludselig rejste sig op af gåvognen og begyndte at storme der ud af. Men den største overraskelse var nok, da Signe løftede ham ned i morges, og vi først ikke lagde mærke til det, men han pludselig stod selv – helt uden at holde fast i hverken mor eller stol. Forbløffende sikkert, ovenikøbet!
Der går ikke længe før den sidste rest af fred er forbi. Selv fjernbetjeninger og mobiltelefoner skjult i en meters højde kan ikke vide sig sikre. Og pludselig glæder vi os lidt, egentlig. :-)
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=aKZC_be_pDY]
39,3
Det er en hæslig følelse ikke at kunne hjælpe ham, når man kan se at det gør nas. Heldigvis er feberen allerede på vej ned igen og smilet på vej tilbage så vi håber at have ham tilbage i vanlig storform i løbet af i morgen eller lørdag.
3 år og stadig forelskede
Endelig weekend! :-)
Lillesen er nok ikke helt klar til rå fisk endnu, men hygger sig mægtigt med ris og edamamebønner. Senere skal vi det svære valg igennem om vi skal lave mad eller hente take away, og om vi skal hygge os med en film eller bare en flaske vin på terrassen. Hvor mange l’er er der i privilegeret? :-)
Trevlig födelsedag
Signe købte store bøffer hos den fantastiske slagter. Stefan tog et par rigtig dejlige flasker rødvin med, og Johan sørgede for en flaske champagne. Og inden vi havde fået set os om havde vi en helt fantastisk aften på terrassen.
Hvis det her er hverdagen er det måske ikke så underligt at vi godt kan lide at komme tilbage til vores trummerum i London! :-)