Det værste ved tuben er sådan set, at det er den hurtigste måde at komme rundt på. Det er det det mest nedtur, fordi man så føler sig som en tåbe, når man vælger ikke at tage den. Men problemet er, at man for det meste føler sig som en lige så stor tåbe, når man så tager den.
Altså, når Signe har slidt og slæbt klapvognen op og ned af alle trapperne på Notting Hill Gate er der ikke meget hurra tilbage over at spare 5 minutter i forhold til at tage bussen. Og når Johan, som i dag, bliver mødt af en horde af dampende, regnvåde mennesker, der har samlet sig tæt på perronen over de sidste 15 minutter, fordi Central Line som sædvanlig er forsinket, er det svært at mønstre et rigtig stort smil over de 4 pund der blev sparet i forhold til en taxa.
Men når vi så lader være med at tage tuben er det selvfølgelig umuligt ikke at fokusere på det ekstravagante tilsæt af enten tid eller penge. Sikke store problemer vi har, herovre i London, hva’? :-)
