Store fætters fødselsdag

Hele grunden til at Signe og Jakob er i Danmark i denne weekend er Emils fødselsdag, som bliver holdt med hele familien i dag hos faster Caro. Emil forelskede hovedkulds sig i sin lille fætters "havesæt" da han var på besøg sidst, så Signe har købt et magen til og taget med tilbage fra England til ham.
 
Da vi flyttede til London lovede vi os selv, at vi ikke ville lade afstand og billetpriser stå i vejen for at være med til de ting, der betyder noget. Og selvom Johan ikke er med i denne weekend, er det dejligt at opleve at vi også efter et år kan finde ud af, bare at tage afsted, og være der, når der sker noget sjovt. Derfor bliver planerne om noget sommer i England nok også i høj grad konverteret fra egentlig ferie til et par forlængede weekender, så vi kan optimere vores sommertid i Danmark.

Leave a Reply