Signe og Jakob hygger sig i Danmark, mens Johan er alene i London. Før I får ondt af ham, skal I vide, at han allerede har brugt tiden uhyrre fornuftigt. Torsdag var den store Johnson & Johnson pitch, og da det hele var overstået gik teamet ud og spiste frokost. Taxa-kvitteringen vidner om en hjemtur efter midnat, men erindringerne slutter i god tid inden da ved den 4 eller 5 flaske rødvin og "…you know what I really think…" til Johans chef, Simon.

Fredag var taget fri, og godt det samme, for selv hvis jeg havde været i stand til at få fragtet sig selv ind på arbejdet var der med garanti ikke kommet noget som helst produktivt ud af den dag. Den gik på sofaen med Scrubs.

I dag, lørdag, er ind til videre blevet brugt på en lille smule oprydning og en hel del arbejde (en pitch og en day off tilføjer ufattelig hurtigt til bunkerne) og – efter en forgæves tur i PC World for at få en disk lavet – sushi på terrassen i solen. Det sidste er lige til at holde ud, men betyder også, at den sene eftermiddag så er blevet krydret med at finde svar på de store eksistentialistiske spørgsmål som "hvor meget sushi er for meget sushi?". Check! Vi har nu den præcise mængde, der svarer til "for meget" efter at have købt sushi et nyt sted. Man burde måske have lugtet lunten da de smed fire sæt spisepinde, soya, wasabi og servietter ned i posen.

Men på trods af alvorlige mængder sushi er huset stadig meget tomt uden et Dumfeldyr. De må godt komme hjem igen nu, tak.