Kompromiser

Prioriteter kan være lidt "enten eller". Enten gør man det ene eller det andet. Men ind i mellem at gøre det ene eller gøre det andet eksisterer jo "kompromiser".  
 
I løbet af natten væltede det ind på Johans mail med nye oplysninger og forespørgsler fra USA, som kommer til at påvirke det omtalte vigtige møde senere i dag. Så ikke nok med at mødet lige blev vigtigere – der skal også forberedes en ordentlig røvfuld i løbet af dagen.
 
Så planerne blev ændret endnu en gang. Signe og Dumfeldyret er som sædvanlig på vej til Danmark alene, men Johan har en flyver kl. 18, så selvom han går glip af receptionen i lufthavnen i eftermiddag, når han stadig det sidste af lidt familiefødselsdagsmiddag i aften. Det er et kompromis, og per definition er et kompromis jo ikke ideelt. Men på denne måde er der både tid til arbejde og familie – uden at sætte noget på spil.

Leave a Reply